torsdag den 15. december 2016

Små fif med pipingbånd/tittebånd.

Jeg syr i en kreaklub, og der var der en af de søde kvinder som gerne ville have jeg viste hvordan man syr med pipingbånd/tittebånd (det er det samme).
Det endte med de fleste så med, og synes der var mange god fif som de ikke lige havde tænkt på, dette gjorde at jeg tænkte der måske er et behov for at jeg viser hvordan jeg gør når jeg syr med pipingbånd.

Det handler dette indlæg om, måske du også kan bruge det. Jeg hører som altid meget gerne hvad du synes.

Jeg tager udgangspunkt i denne her kjole.


Der er der både piping på noget af kraven og i selve lukningen.
Mønstret på kjolen er fra Krestoffer.dk line2line k277

Jeg har klippet alle delene inden og strøget stryge vlieseline på belægning og den ene af kravedelene (underkraven)

Jeg starter med kraven og den del uden vlieseline (overkraven)
Det gør jeg fordi, hvis stoffet giver sig meget, så er det nu blevet stabiliseret af vlieselinen på den ene del, og starter jeg med den del med vlieselinen så vil den del uden vlieseline nemt komme til at lave små folder når den syes på, den vil virke større.
Gør du omvendt, altså delen uden vlieseline, så blive begge dele stabiliseret og "ens" i størrelsen.
Håber det var til at forstå.


Sørg for at undertråden er en anden farve end selve stoffet. Hvorfor ser du længere nede.


Du lægger pipingbåndet på forsiden af kraven. Husk på at det skal være den krave som er uden vlieseline, og syr oveni stikningen. Du kan få en pipingtrykfod, hvor der er dal indtil pipingbåndet. Det bruger jeg ikke selv, jeg kan godt styre det, men har du svært ved det, er det en god ide med sådan en trykfod.


Læg også mærke til at der er ret og vrang på pipingbåndet, det ses på stikningen. Håber du kan se det også her på billedet.

Du skal have pipingbånd ret mod ret på kraven.


På min kjole har jeg "kun" piping på det lange stykke på kraven, men mange gange laver jeg hele vejen rundt om kraven, Når jeg har det, så klipper jeg et lille hak i pipingbånden i hjørnet/spidsen af kraven, det gør at jeg kan vride pipingbåndet rundt om hjørnet.


Mens jeg syr båndet på, holder jeg lidt igen på pipingbåndet og "skubber" lidt i stoffet, simpelthen for at pipingbåndet ikke bagefter buler fordi det er lidt for stort/langt.



Læg nu den anden kravedel ovenpå kravedelen med pipingbåndet.
Sæt nåle i.


Jeg starter fra begge ender og arbejder mig ind mod midten, nålene sættes som vist for så kan jeg ikke skubbe med stoffet mens jeg syr.


Nu skal de to kravedele syes sammen, og som du kan se, så syr jeg fra den side hvor pipingbåndet er syet på, og da jeg har orange undertråd kan jeg tydeligt se hvor jeg skal sy, nemlig lige oveni den tidligere syning.


Klip hjørnet af, og vend rundt. Du vil se at pipingbåndet nu sidder perfekt og du har et flot resultat.

På samme måde har jeg syet pipingbånd ned langs kanten midtfor på kjolen.


Næste indlæg kommer til at handle om at få sat bæltet helt lige på kjolen.
Håber du kunne bruge det her.

6 kommentarer:

  1. Det er så lækkert at du deler med os , der har lyst , jeg sluger dine forklaringer råt : Tak !

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg rigtig glad for at vide. Altid dejligt at få lidt respons på det jeg laver, og at det kan bruges. Jeg bliver så frygteligt i tvivl når jeg sidder og lave indlægget.

      Slet
  2. God diy. Jeg ville gerne gemme den på Pinterest, men kan ikke se den mulighed på din side

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak. Jo den mulighed er der, der er nogle små kasser lige inden kommentarerne, den sidste kasse er Pinterest, så hvis du trykker på den, vil jeg mene den bliver gemt. Dog må jeg indrømme at jeg ikke er stærk i det ;-)

      Slet
  3. Tusinde tak så fik jeg lært det med pipingbånd, tak at du deler med os 😀

    SvarSlet
  4. HejMalene
    Åh de pipingbånd gør livet svært. har netop for første gang kastet mig ud i det og har nu faktisk brugt en hel dag på at sy, pille op, sy, pille op og prøve igen.
    Syr Krestoffer K282 kjole med prinsessesnit i stræk stof. I første omgang syede jeg med stræk pipingbånd - det blev meget lidt pænt. Så fandt jeg din side og syede nu med fast bånd - trak lidt i bånd og skubbede lidt frem i stof. Syede først i et lag, på midterstykke og ville herefter sy sidestykker på- ups så passede det ikke helt sammen længere. Nu har jeg syet begge lag sammen med bånd imellem - det blev rimeligt men synes det bugter sig lidt. Du som laver så flotte kjoler med bånd - har du et godt råd :-)Med venlig hilsen Lisbeth

    SvarSlet

Jeg bliver rigtig glad hvis du skriver en kommentar til mig.